Fru. Jacobsens Pensionat

Klitgaarden var blandt de pensionater der blev nævnt i Turistforeningens årbog fra 1934. Den store murstensbygning med stråtag blev opført af indehaveren Marie Jacobsen, København. Stedet blev kendt som Fru Jacobsens Pensionat, hvor gæster der ønskede rolige og lidt eksklusive omgivelser, søgte hen. Efter besættelsen blev pensionatet markedsført som Klitgaarden , og i 1961 blev stedet solgt til Petra og Jens Kristensen, der forsatte driften i samme ånd. Fra 1965 var det deres datter Anne Theresia der sammen med ægtefællen Carlo Frederiksen drev hotellet, samtidig med at han fungerede som klitfoged ved Henne Strand. I 2004 blev hotellet overtaget af Betina Plaugborg og Bruno Frederiksen som tredje generation. Trods flere ombygninger og moderniseringer har familien holdt fast i stilen fra 1930´erne både ude og inde også i den nye fløj, der opfylder alle krav om moderne faciliteter på et badehotel.

April 2013 blev stedet købt af Maren og Tom Axelgaard.

Efter salget i 1961 boede fru Jacobsen hver sommer på Blåbærvej sammen med sønnen, den abstrakte maler Holger Jacobsen.
Kilde, Bogen om Henne af Mariann Plog, Palle Uhd jepsen & Lene Frandsen